Babboe ladcyklen er i Danmark et populært valg når børnefamilien skal have en ladcykel, jeg har faktisk selv denne ladcykel og er super glad for den, det samme er vores børn der altid ser frem til en cykeltur i den.
Da vi købte Babboe ladcyklen var vores yngste under et år gammelt og kunne derfor ikke sidde i ladcyklen med mindre vi tilkøbte en babyindsats, så det gjorde vi, og det skal du også have hvis dit barn er fra 8-18 måneder gammelt.
2 muligheder for babysæder til Babboe ladcykel
Det er en relativt kort tidsperiode man skal bruge sædet i og derfor vil du nok helst ikke bruge for mange penge på det. Det koster heller ikke alverden fra ny af, men du har rimeligt begrænsede muligheder at vælge i mellem da der kun findes to børnesæder til Babboe ladcyklen.
- Babboe babylift
- Melia barnestol
Der er Babboes egen indsats, der selvfølgelig passer til ladcyklen, og så er der Melia der er et mærke som har specialiseret sig i universelt udstyr til alle ladcykler, i dette tilfælde også Babboe ladcyklen.
Babboe babylift
Det ville være dumt ikke at anbefale Babboes eget barnesæde når nu du har en Babboe ladcykel, så det vil jeg gøre. Det er også den barnestol vi selv har og har været meget glade for. Den er robust, rimelig komfortabel og kan tåle skidt og snavs, da den meget nemt kan tørres af med en klud.
I stedet for at købe din fra helt ny af til en normalpris på 749 kr. (for noget du måske kun skal bruge i et par måneder), kan du købe den brugt til 499 kr. el. leje den brugt til bare 199 kr. (inkl. montering) i de 10 måneder du skal bruge den til dit barn.
Melia barnestol
Melia har gjort lidt mere ud af komforten i babysædet, men den kommer også på bekostning af hvor nemt det er at rengøre den.