Er cykling op af de danske bjerge bakker ikke nok udfordring for dig, så bliver du nok nødt til at krydse landegrænsen. Men med de mange bjerge der findes i Europa, kan det være lidt svært at få overblik over dem alle.

Derfor har jeg her lavet en samling over de 15 hårdeste og flotteste bjerge i Europa for cyklister. Har du set de 3 Grand Tours, vil du nok nikke genkendende til nogen af dem. Men jeg tror helt sikkert også der vil være nogen, som du ikke kender til.

Har du mod på at tage ned og cykle nogle af disse bjerge, så husk at anskaf dig en ordenlig cykelkuffert. Jeg har testet 5 her og fundet den bedste til dig.

1. Alto de L’Angliru

Alto de L’Angliru

Foto: Mikel Ortega

“Det er en umenneskelig opstigning”. Det var de ord den tidligere bjergrytter Oscar Sevilla selv brugte om det spanske bjerg Alto de L’Angliru. Og man må give manden ret.

For med dens 12,2 km længde, 1.248 meter opstigning og en gennemsnitsstigning på 9,9 pct., hvor den det værste sted er 23,5 pct., er Alto de L’Angliru et bjerg for de garvede ryttere. Især de sidste 6 kilometer er hårde, hvor gennemsnitsstigningen er 13,1 pct.

Alto de L’Angliru blev første gang cyklet i Vueltaen i 1999 for at skabe en pendant til Alpe d’Huez og Mount Ventoux i Tour de France. Sidste gang den var med var i 2013, hvor Chris Horner på 20. etape satte de andre på plads og cementeret sin samlet sejr.

2. Monte Zoncolan

Monte Zoncolan - Cykling

Foto: Franco Celant

Monte Zoncolan er uden tvivl en af de hårdeste stigninger i Giro d’Italia, og en af de hårdeste stigninger i hele Europa. Du starter på 525 højdemeter, hvor du efter at have cyklet 10,5 kilometers længde og 1.210 højdemeter er på toppen i 1.735 højdemeter.

Det giver en gennemsnitsstigning på hele 11,5 pct. Den stejleste kilometer på Monte Zoncolan er endda næsten 20 pct., hvor til sammenligningen den stejleste kilometer på Alto de L’Angliru “kun” er 17,2 pct.

Du skal være opmærksom på, at du kan cykle op af Monte Zoncolan to veje, hvor det ene vej (den som er nævnt ovenover) er væsentlig stejlere end det anden vej.

3. Monte Crostis

Monte Crostis

Foto: Franco Celant

Er Monte Zoncolan ikke nok for dig på en tur, så kan du evt. også cykle det nærliggende bjerg Monte Crostis. Den er ikke helt ligeså hårdt som Monte Zoncolan, men derfor må du stadig ikke undervurdere bjerget.

Du starter cykelturen i 537 højdemeter, hvor du efter 15,5 km når toppen i 1.934 højdemeter. Bjerget er 2.251 meter højt, men de sidste meter kan du kun nå på gåben. Gennemsnits- og maksimumsstigningen er hhv. 9 pct. og 18 pct.

Store dele af turen vil du befinde dig inde i en skov. Men de sidste 3-4 km vil du kunne se en helt fantastisk udsigt ud over Val Calda dalen og Monte Zoncolan.

4. Grossglockner

Grossglockner

Foto: Sang Yun Lee

Grossglockner leder dig ind i den flotte nationalpark Hohe Tauern National Park, hvor du kan cykle op til 2.571 ud af Grossglockners samlet 3.708 højdemeter. Du starter ved 805 højdemeter, hvilket vil sige, at du i alt cykler 1.766 højdemeter fordelt ud over 21,4 km.

Det giver en gennemsnitsstigning på 8,3 pct. Men de første 7,2 km starter endda rimelig blødt, hvorefter de resterende 14,2 km har en gennemsnitsstigning på hele 10,1 pct.

Jeg har prøvet at cykle dette bjerg én enkel gang på cykelsimulator, og det er til dags dato uden tvivl det hårdeste bjerg jeg nogensinde har cyklet op af. Især pga. at de sidste 14,2 km er så stejle og konstant. Det ligger nærmest hele tiden på de 10-11 pct.

5. Passo Gavia

Passo Gavia

Foto: Doriana del Sarto

Passo Gavia ligger i de italienske alper og har det 10. højeste placeret asfalteret veje i hele Europa. Når du toppen kommer du nemlig op i 2.621 højdemeter, hvortil du starter på 1.258 højdemeter, dvs. du i alt cykler 1.363 højdemeter.

Selve gennemsnitsstigningen er 7,9 pct., men når i visse perioder op på hele 16 pct., hvilket er maksimum på bjerget.

Passo Gavia har flere gange været med i Giro d’Italia, senest i 2014, hvor arrangørerne først neutraliserede nedkørslen fra Passo Gavia pga. snestorm, men senere trak den tilbage, hvilket skabte stor forvirring og utilfredshed blandt de fleste af holdene.

6. Passo dello Stelvio

Passo dello Stelvio

Foto: Jussarian

Den legendariske italienske rytter Fausto Coppi (som bl.a. vandt Giro d’Italia 5 gange) skulle efter at have kørt Passo dello Stelvio sagt, at han “følte han skulle dø”. Jeg tror ikke det er nogen overdrivelse at antage, at du kommer til at føle det på samme måde.

Med en gennemsnitsstigning på 7,4 pct. er Passo dello Stelvio ikke den mest stejle stigning, men til gengæld er den rigtig lang. Du starter oppe i 950 højdemeter, hvor du efter 24,3 km og en højdeforskel på 1.808 meter, ender oppe i hele 2.758 højdemeter.

Hvis du har mod på at cykle op af den, så prøv sent i august. For der er der én dag, hvor der er lukket for al motorkøretøj, og hvor der er ca. 8.000 cyklister cyklende op af bjerget.

7. Mont Ventoux

Mont Ventoux

Foto: Winniepix

Ingen top 15 liste uden bjerget Mont Ventoux. Et bjerg som selveste Eddy Merckx kollapset på i 1970, hvorefter han modtog oxygen og senere vandt Tour de France.

Ligesom Passo dello Stelvio er Mont Ventoux ikke den mest stejle stigning, men den er til gengæld bare rigtig lang. Selve gennemsnitsstigningen er 7,6 pct., men det er fordelt over 21,4 km og 1.639 højdemeter, hvoraf du slutter på toppen i 1.912 højdemeter.

Du starter blødt ud de første 6 kilometer, hvor stigningen er omkring 2,5-6 pct. Men efter de 6 kilometer tag det fat og stigningen bliver omkring 9 pct., hvilket nogenlunde holdes konstant resten af turen. Det værste er de sidste 400 meter, som virkelig trækker tænder.

8. Col du Tourmalet

Col du Tourmalet

Foto: Tourisme Grand Tourmalet

Ligesom Mont Ventoux er Col du Tourmalet også en vanskeægte klassiker i Tour de France. Det er faktisk det pas, som er blevet brugt flest gange i Tour de France. Siden dens “debut” i 1910 er det nemlig blevet brugt hele 83.

Selve bjerget ikke er ligeså voldsomt som mange af de andre på denne liste, men derfor skal du stadig ikke undervurdere det. Dets gennemsnitsstigning er 7,4 pct., hvor det især er den sidste kilometer som er slem, da gennemsnitsstigningen der er 10,2 pct.

Længden på bjerget er 19 kilometer, hvor du cykler fra 711 højdemeter til 2.115 højdemeter i toppen. Dvs. du i alt cykler 1.404 højdemeter.

9. Alpe d’Huez

Alpe d Huez

Foto: Kevin Perkins

Alpe d’Huez er faktisk ikke et særlig hårdt bjerg ift. de mange andre bjerge i dette indlæg. Men det er et legendarisk bjerg, især pga. de mange dueller der har været oppe af det i Tour de France, og derfor fortjener det naturligvis også en plads på denne top 15 liste.

Gennemsnitstigningen på Alpe d’Huez er 8,1 pct., hvilket gør det til et relativt stejlt bjerg. Men det er “kun” 13,2 km langt og 1.071 højdemeter (fra 744 til 1.815 højdemeter) hvilket netop gør, at det ikke er ligeså hårdt som de mange andre bjerge i dette indlæg.

Men til gengæld er stigningsprocenten meget konstant, hvilket gør du aldrig rigtig får pause under turen. Men når du når toppen og nyder din kaffe, så nævn lige Pinots sejr her i 2015 (jeg var selv på bjerget og så hans sejr). Det gør franskmændene så glade.

10. Col de la Croix de Fer

Col de la Croix de Fer

Foto: Gilles Barattini

Col de la Croix de Fer i de franske alper er en hyppig “gæst” i Tour de France (første gang var tilbage i 1947), og den er naturligvis også at finde på kongeetapen på 19. etape i årets Tour de France (2015).

Bjerget er ikke ligeså stejlt som de mest stejle bjerge i dette indlæg, men til gengæld er det langt. Hele 21,8 km skal der cykles over 1.618 højdemeter (fra 499 højdemeter til 2.067 højdemeter). Selve gns. stigningspct. er 7,4 pct. og er relativ konstant over turen.

Ønskes end mindre stejl stigning, kan man også cykle op af den af to andre veje. Her er den gns. stigningspct. lavere, men også langt mere varierende (fx med nedkørsel). Jeg har selv kørt op af den mindre stejle side, og det er stadigvæk utrolig hårdt bjerg, da det er så langt.

11. Colle delle Finestre

Colle delle Finestre

Foto: Enrico & Isa

Colle delle Finestre ringer nok ikke en klokke hos de fleste og hvis ikke det gør det hos dig, så er det på tide, at du stifter bekendtskab med bjerget. For det er sammen med Monte Zoncolan og Pico de Veleta nok blandt de 3 hårdeste bjerge i dette indlæg.

Bjergets har intet mindre end hele 55 (!) hårnålesving og dens længde er 18,2 km over 1.649 højdemeter (fra 484 højdemeter til 2.178 højdemeter). Dvs. det giver en gns. stigningspct. på hele 9,1 pct., hvor den det stejleste sted er 14 pct.

Bjerget har to gange været med i Giroen i hhv. 2005 og 2011, og er også med i årets Giro (2015). Vil du selv cykle det, har bjerget ofte åbent for cyklister fra juni til september.

12. Sv. Jure

Sv. Jure

Foto: Mara Depe

Har du prøvet mange af de andre bjerge på denne liste, så er der her et bjerg, som jeg tror hverken du har prøvet eller hørt om. Bjerget hedder Sv. Jure og er det andet højeste bjerg i hele Kroatien, men regnes som det hårdeste bjerg for cyklister.

Du starter nede i den lille by Makarska i 0 højdemeter, hvorefter du ender oppe i 1.766 højdemeter, når du når toppen. Gennemsnitsstigningen er “kun” 6,5 pct., men til gengæld er det fordelt over 27 km, hvilket gør det til det næstlængste bjerg i dette indlæg.

På turen cykler du ind igennem den smukke nationalpark Biokovo, så vær opmærksom på, at du skal betale et mindre beløb for at kunne cykle igennem nationalparken.

13. Pico de Veleta

Pico de Veleta

Foto: Josemere

Pico de Veleta er for dig, som vil prøve den ultimative oplevelse. Ikke pga. dens stigningsprocenter, men pga. dens længde og højde. Du starter nemlig i 700 højdemeter, hvor du 43 km senere befinder sig i 3.400 højdemeter. Dvs. en gns. stigning på 6,2 pct.

Men det er ikke desværre ikke muligt at nå helt op til toppen med en racercykel. For vejene begynder allerede efter 2.600 højdemeter at blive dårlige, og efter 3.000 højdemeter er det kun muligt at cykle videre med en moutainbike.

Har du mod på at cykle op af bjerget, så gør det ikke midt om sommeren, da varmen vil gøre det ulideligt. Gør det i stedet i maj, tidlig juli, sen september eller oktober.

14. Hardknott Pass

Hardknott Pass

Foto: Fleming2009

England er ikke lige det land man forbinder med bjerge for cyklister. Og med Hardknott Pass’ 393 højdemeter (hvoraf man cykler de ca. 300 højdemeter) hører Hardknott Pass da også til det mindste bjerg i dette indlæg.

Men man skal ikke tage fejl af Hardknott Pass, for med en gennemsnitlig stigning på 15 pct. og en maksimum stigning på hele 33 pct. over ca. 2 km, vil Hardknott Pass selv få de mest garvede cykelryttere til at hive efter vejret.

Vejen på hele turen er desuden ret åben, så du kan endda risikere vind og regn. Men når du når toppen, vil du kunne nyde den smukke udsigt ud over bjergregionen Lake District.

15. Trollstigen

Trollstigen

Foto: Andrew Topping

Trollstigen i Norge er på ingen måde en ligeså hård stigning som de andre bjerge på denne liste, men til gengæld er turen ufattelig smuk. Og så er det desuden det eneste bjerg på denne liste, som ligger i Skandinavien.

Hele cykelturen er 18 km lang. Men du kommer “kun” op i ca. 800 højdemeter, hvilket giver dig en gennemsnitsstigning på 4,4 pct., hvilket må siges at være i den lave ende af disse bjerge. Dog kommer du op på de omkring 9 pct. på midten af bjerget.

Men man kan ikke tage den smukke natur fra Trollstigen. Igennem de 11 hårnåle sving er du nemlig omgivet af dybe fjorde, brusende vandfald, frodige dale og stejle klipper.

Læsernes anbefaling: Herunder kan du læse anbefalinger fra læserne af denne blog:

  • Punta Veleno i Italien: Et bjerg som jeg ikke selv kendte til før en læsers anbefaling. Men med dens 10,4 pct. over 10,4 km er den uden tvivl en af de hårdeste bjerge på denne liste.
  • Lyseveien i Norge: Med dens 32 hårnålesving og gns. stigningsprocent på 9,4% kan den måle sig med nogle af de andre bjerge der nævnes i dette indlæg.
  • Kitzbüheler Horn i Østrig: Et bjerg som jeg ikke kendte. Men som med dens 12,9% over 9,7 km er blandt de hårdeste bjerge på denne liste.
  • Mortirolo i Italien: Mortirolo bliver af mange kaldt det hårdeste bjerg i Italien. Og med dens 10,5% over 12,4 km forstår man godt hvorfor.
  • Timmelsjoch og Passo San Marco i Italien: Begge bjerge er ikke særlig stejle (hhv. 6,2% og 6,5%), men det er længden på de to bjerge (hhv. 29,1 km og 26,6 km) som gør dem hårde og udmargrende.

Mener du jeg mangler nogen bjerge? Så skriv det endelig nede i kommentarfeltet.