Lad mig sige det med samme: Jeg er stor fan af Strava.

Du kan nemt følge med i dine venners seneste kørte ruter. Du kan sammenligne dine tider på forskellige segmenter (fx Geels bakke). Og så er det endda helt gratis (pro abonnement er dog muligt). Det eneste du sådan set skal bruge er blot en smartphone med GPS.

Bruger du ikke din smartphone, men i stedet en Garmin cykelcomputer, så er det faktisk stadig muligt at bruge Strava. Du kan nemlig nemt overføre alle dine aktiviteter fra Garmin Connect til Strava, og du kan endda opsætte automatisk synkronisering, så dine fremtidige aktiviteter også automatisk bliver overført til Strava.

I dette indlæg vil jeg vise dig præcis hvordan du gør det.

Opsæt automatisk synkronisering

Det første du skal gøre er selvfølgelig at gå ind på Strava og logge ind med din bruger. Herefter skal du holde musen over +’et oppe i højre hjørne og trykke på Upload activity.

Upload aktivitet

Herefter trykker du på Get started nedenunder Garmin. (Som du kan se, kan du også nemt opsætte automatisk synkronisering for andre enheder, som fx Suunto pulsure).

Importer Garmin

Der vil derefter dukke et pop-up vindue op, hvor du skal trykke på Connect with Garmin. Dernæst vil der dukke et nyt pop-up vindue op, hvor du skal indtaste dit brugernavn og adgangskode for din Garmin Connect bruger, og trykke på Log på. Dette er nødvendigt, da Strava skal have adgang til dine aktiviteter hos Garmin Connect.

(Note: dukker der ikke et pop-up vindue op, skal du være sikker på, at du tillader pop-up vinduer for .garmin.com og .strava.com).

Logind Garmin Connect

Når det er gjort, vil der gå et par sekunder før du vil få en bekræftelse på, at der nu er forbindelse mellem Strava og Garmin Connect.

SynkroniseretNæste gang du så synkroniserer en aktivitet med Garmin Express, så vil aktiviteten automatisk overføres til Strava.

De nævner, at det kan tage mellem 3 til 5 minutter før aktiviteten vil dukke op i Strava. De gange jeg har gjort det, har det maks. taget 30 sekunder.

Overfør gamle aktiviteter til Strava

Ved første synkronisering med Strava, vil aktiviteterne fra de seneste 30 dage fra din Garmin Connect automatisk overføres til Garmin Connect. Men vil du gerne have ældre aktiviteter med, så kan du sagtens gøre det.

Til det skal du bruge tredjepartsprogrammet Tapiriik.com.

Start med at gå ind på deres hjemmeside og tryk på Strava.

Strava forbindelse

Her kommer du ind på Stravas side, hvor du bliver bedt om at logge ind. Indtast derfor dine logininformationer og tryk på Login.

Logind - Overfør ruter

Herefter burde Tapiriik være forbundet med din Strava konto. Det samme gør du med Garmin Connect (her skal du bare trykke på Garmin logoet og indtaste dine brugeroplysninger).

Herefter er det bare at trykke på logoet for synkronisering.

Synkroniser

Nu vil resten ske af sig selv, og efter et stykke tid burde alle dine aktiviteter være overført til Strava.

Strava aktiviteter

Hvor lang tid det tager, afhænger af hvor mange aktiviteter der skal overføres.

Du skal være opmærksom på, at har du dine ruter indstillet til Privat hos Garmin Connect, så vil Strava ignorere dette, og gøre dine ruter synlige for alle hos Strava. Så hvis du ikke ønsker de skal være synlige for alle hos Strava, så skal du ændre det hos Strava.

Det var det. Nu skulle alle dine gamle aktiviteter være hos Strava, og fremtidige aktiviteter vil automatisk overføres til Strava. Skulle du have nogen spørgsmål, så skriv endelig nede i kommentarfeltet.